Er du også en af os, der bruger alt for mange penge på frø hvert forår?
Eller vil du gerne undgå at blive det?
Så er her seks forskellige måder, du (måske) kan nedbringe udgifterne en smule:
1: Del frø med venner og bekendte. Ofte er der langt flere frø end du har brug for, i en frøpose. Men måske har din nabo, eller en anden du kender, lyst til at dyrke den samme sort af radiser, gulerødder eller ærter, som dig.
Inviter eventuelt naboen, eller hvem det nu kan være, på en kop kaffe i vinterens løb, og foreslå så, at I kan koordinere jeres indkøb af frø, eller måske følges ad i havecenteret, når foråret kommer.
Eller måske foretrækker I at sidde ved computeren og handle hos et eller flere af de mange online-frøfirmaer. De har ofte et anderledes udvalg, og priserne er generelt ikke højere end i havecentrene. Men husk, at der som regel skal betales porto også. Det er jo bare endnu en grund til at købe ind sammen med andre.
2: Gem overskydende frø til næste år. Langt det meste frø kan godt gemmes et år eller to, hvis det opbevares i tætte beholdere i køleskabet. Lav eventuelt en spireprøve af det gamle frø sidst på vinteren. Frø af skærmplanter som kørvel, fennikel og gulerødder, mister hurtigt spireevnen, mens radiser og kål kan gemmes i flere år.
3: Forspir frøene i potter. Mange arter kan fint forspires i potter i drivhus, havestue eller inde i stuen. Det giver som regel en højere spireprocent, og sikrer også at dine solsikkefrø ikke spises af solsorten, eller at ærtefrøene ikke ender i maven på en sulten due. De skal selvfølgelig også leve, men helst ikke af svinedyre grøntsagsfrø. Der er mange billigere alternativer, man kan fodre de fjerklædte venner med.
4: Hold dig fra F1-hybrider, hvis der er gode alternativer. Der er såmænd ikke noget galt med F1-frø, udover at det minder for meget om finere fransk madlavning: Portionerne er små, og priserne høje. Sådan må det være, når der ligger et stort forædlingsarbejde i at lave frøene.
F1-frø er den første generation efter to sommetider meget forskellige forældre. I første generation giver det meget ensartede planter, der som regel er af høj kvalitet. Det fører for vidt at forklare i detaljer her, du skal bare vide, at frø, der høstes på F1-planterne, kan give meget forskelligt afkom, og derfor bør man ikke høste frø fra F1-planterne.
5: Og det med at høste frø selv, er netop det næste forslag. Tomater og chilipeber, bønner og ærter og andre selvbestøvere kan du ofte få et godt resultat ud af at høste frø fra – når bare det ikke er F1-hybrider. Til gengæld kan du ikke regne med kvaliteten, hvis du selv tager frø fra fremmedbestøvere som kål, rødbeder, gulerødder og flere andre.
6: Det sidste råd handler ikke om frø, men derimod om flerårige planter. Der er en del grøntsager, der er flerårige, og som derfor ikke belaster frø-budgettet. Rabarber, jordskokker, sødskærm, peberrod, asparges og mange flere.
Her vil jeg henvise til et par andre hjemmesider:
https://www.flerårigegrøntsager.dk
hvor du kan finde inspiration til at dyrke mere end 20forskellige spiselige planter, som er flerårige, eller som selv smider frøene til næste generation.
https://www.permakulturhaven.dk
Salg af mange forskellige flerårige grøntsager, og en masse spændende information om skovlandbrug.
About the Author
