Billedet er taget efter en kraftig sommerstorm i august 2024.
I 1820 kom en amerikansk flådeofficer hjem fra Philippinerne med en ny slags tovværk, som var lavet af noget, han kaldte manilahamp.
I modsætning til tovværk af rigtig hamp, kunne manilahampen tåle vand, og man behøvede ikke at tjære det.
Hamp havde længe været det foretrukne råmateriale, når rebslagerne slog reb til flådens skibe.
Det ændrede sig i løbet af få år. Snart brugte den amerikanske flåde reb af manilahamp, i det omfang det kunne skaffes.
Til trods for navnet, så har manilahamp intet med hamp at gøre. Det er derimod lavet af en bananart, der hedder Musa textilis.
Det er en nær slægtning til de bananer vi spiser, men frugterne er fulde af hårde frø, og nærmest uspiselige.
Til gengæld er den altså god til at lave reb og tekstil af.
Den var kendt af spanierne længe før den blev taget i brug af den amerikanske flåde. Allerede i 1521 skrev en spansk opdagelsesrejsende i sin ordbog over philippinske ord om ”Abacá” som de indfødte kaldte den.
Alligevel skulle der altså gå 3 århundreder, før man for alvor begyndte at bruge den udenfor Philippinerne.
Den første større mængde blev eksporteret i 1818, og nåede op på 40 tons. Ti år senere var eksporten på 276 tons, og i år 1900 eksporteredes i alt 90.000 tons.
I tiden mellem verdenskrigene arbejdede amerikanerne hårdt på at få etableret nogle effektive plantager udenfor Philippinerne. Det lykkedes da også efterhånden, trods store problemer med planter der døde under transporten med skib, eller var fulde af skadedyr.
Flere gange slog spiringen af frø fejl, og de fleste af de planter, der spirede, døde når de blev plantet ud.
Men på trods af alle genvordighederne, så var der i 1945 cirka 12.000 hektar Abacá-plantager spredt udover Central-amerika.
Skulle du nu have fået lyst til at blive reb-fabrikant, så er det nok en anden art, du skal satse på:
Musa basjoo, også kaldet japansk tekstilbanan, siges nemlig at kunne overleve en dansk vinter ude i haven, hvis den dækkes lidt ned med halm eller lignende.
Den vokser hurtigt, hvis den står i drivhus eller havestue. Jeg har et enkelt eksemplar, som blev plantet ud midt i maj, og den er ikke ligefrem prangende, men den har da trods alt stået en kold og blæsende dansk sommer igennem.
Nu får den lov at stå ude i vinter, så får vi se…
De andre ser helt anderledes ud. Jeg købte seks planter på omkring 20 cm fra Holland, og de fem andre fik lov at stå i havestue og drivhus noget længere. Til sidst måtte de dog ud, fordi de fyldte for meget, både i højden og bredden.
Jeg har for sjov skrabt nogle fibre fri, og kan garantere, at det er stærkt. Der bliver næppe nok til at lave tykt tovværk, men måske en lille snor…
Den bananplante, der sælges mest herhjemme, er sorten ’Dwarf Cavendish’. Den er da også udmærket, men ikke nær så hurtigtvoksende.
Vil du skabe frodighed i en fart, så skal du have fat i Musa basjoo.
About the Author
